World Wide Webs 15-års fødselsdag

August 23rd, 2006 | | 1

I August 1991 introducerede Tim Berners-Lee “World Wide Web” i nyhedsgruppen alt.hypertext. Det er i grunden samme teknologi vi bruger i dag, selv i moderne Web 2.0 projekter.

BBC.co.uk fejrer dagen ved at lave en timeline over Internettet og dets historie, fra at være noget eksklusivt til forskere til at være en del af daglig dagen i dag. Alt om Netscape, Hotmail, Google, Napster, og meget andet.

CrazyEgg Heatmap Stats

August 21st, 2006 | Tags: | 1

untitled-2.jpgCrazyEgg er et nyt program der viser en heatmap over en given hjemmeside, hvad folk klikker (banner, link osv.) og generel bruger aktivitet. Den virker ved at man installerer et script, der så sender information til din CrazyEgg konto.

Du kan selv bestemme om din hjemmeside skal testes i en dag, en uge eller en hel måned, og derefter generes en rapport af resultatet. Det koster fra $19 om måneden (og op til $99), men der er en gratis version hvor de første 5000 brugere bliver registreret i løbet af en måned.

En god måde at få overblik over din hjemmeside, hvad folk er interesseret i, og tilpasse den derefter.

Om Gigahost Pro

August 4th, 2006 | | 2

For et par dage siden introducerede vi Gigahost Pro, og vi har indtil videre modtaget meget positiv respons. Nogle har dog givet udtryk for, at det er et temmelig avanceret produkt der kræver stor teknisk indsigt – men dette er også hensigten. Gigahost Pro er ikke et decideret webhotel, men derimod en “all-round”-løsning der kan benyttes til næsten alle hosting-behov.

Man kan så mene, at der måske mangler en mellemting mellem det almindelige webhotel og Pro, men her er planen i stedet at udbygge det almindelige webhotel med mere avanceret funktionalitet som fx understøttelse af Ruby on Rails, PHP5, separate MySQL-konti og automatisk softwareinstallation. Disse funktioner regner vi med at introducere løbende i de næste par måneder.

Disse er især funktioner vi selv mener er gode at have, men vi tager også gerne imod forslag – send blot en mail eller efterlad en kommentar her.

Velkommen til Gigahost Blog

August 3rd, 2006 | | 4

Endeligt fik vi lavet Gigahost Blog. Her vil vi løbende skrive nyheder om Gigahost, samt hvad der foregår bag dørene (og lidt sjov en gang imellem).

Du er velkommen til at indsende kommentarer og følge opdateringer via RSS 2.0-feed.